Pigen fra landet

Hvis du vidste hvor lille vort kvædetræ egentlig er, fordi jeg prøver at holde det nede, vil du sikkert undre dig over den rigdom, det alligevel giver os hver eneste år. Da jeg købte træet for ca. 20 år siden, bad jeg om æblekvæde. Da jeg nu vil vide sortsnavnet, fandt jeg mærkaten frem, i håb om at det fremgik af den, men der står kun Cydonia oblonga (kvæde) pris 150,- kr. og købt i foråret 1994. Kvæden er podet på en tjørn. De stikkende grene fra grundstammen klipper jeg nemlig af flere gange om året. Jeg har igen i år lovet Ellen nogle kvæder. De kan heldigvis holde sig rigtig længe.

Uanset hvor godt alting smager, bliver ~~man~~ jeg altså træt af at spise det samme altid. Flæsk, den der jule-slik-agtige, også kaldet kvædebrød, samt kvædegele og er taget af programmet her i huset for mange år siden. Kvædechutney, kvædesmør og kvædeflæsk med løg, er vi ikke trætte af endnu. I alle disse opskrifter, fjerner jeg kun kernehuset, og bruger altså også skrællen. I år har jeg lagt ud med syltede kvæder, der kan serveres som tilbehør til både frokosten og den varme ret. De allermindste, og ikke helt så kønne kvæder, har jeg skåret i stykker og kogt med skræl og kernehus, hvorefter saften er siet og pulpen kasseret. Saften er kogt op med lidt sukker, og jeg har nu forhåbentlig en dejlig kvædesaft, der bare skal fortynde før den drikkes. Det er svært at vurdere smagen, når saften er varm, men den smagte i hvert fald af kvæde.

Jeg har samlet lidt søgninger. Der er ikke meget af det jeg kan henføre til det jeg har skrevet om, men ikke desto mindre er de havnet her for at finde svaret.

Hjemmestrikkede sokker til børn uden hæl
Den er barsk. Stakkel børn. Har de ingen hæle, har de vel heller ingen fod, og hvad skal man så bruge strømper til?
Borddekorationer med pletter i luften
Mærkelige dekorationer. Jeg vil helst have dem pletfrie.
Sover regnorme
Aner det ikke, men mon ikke de gør! Jeg ved dog at de regnorme jeg skrev om, er sovet ind for længe siden.
Hvor mange år skal man være når...
Hvad er det du vil vide? Når man skal i skole, tage kørekort, drikke spiritus eller...
en pige i københavn der vil han mit...
En der ikke bruger store bogstaver, men er det et telefonnummer, en adresse eller noget helt andet.
Er det for koldt på malta i december
Malta staves med stort. Jeg synes ikke der er koldt, når man kan gå i shorts, men alt er jo relativt.
Hvad betyder pærevælling
Pærevælling er en mælkeret, opskriften findes under billedet, men det kan også være et stort roderi, du selv skal sortere i, som f.eks. dette indlæg.

Pærevælling:

5-6 pærer, måske flere alt efter størrelse og smag.
1 liter mælk
65 g byggryn
Pærerne skrælles og skæres i stykker. Koges i lidt sukkervand til de er møre. Dette kan laves dagen før, og lad det stå i lagen. Det kan også fryses til meget senere.
Mælken koges med byggryn i ½ - 1 time. Kom pærerne, lidt salt og sukker, samt måske lidt af sukkervandet i.

Hygge er rigtigt mange ting. Det var hygge i sommers, da vi var på campingferie, og jeg så endnu mere hygge i at sidde ved brændeovnsvarmen og strikke mig en let og luftig bluse af det garn jeg absolut måtte have med hjem fra den ferie. Jeg kunne næsten se den for mig, den bluse. For 14 dage siden hyggede jeg mig med mit rod. Nu er der købt supplerende garn, og et nyt mønster, som jeg har byttet til det afbillede, som jeg rigtigt godt kan lide, men jeg kan simpelthent ikke se den bluse og det garn sammen, så den må jeg strikke en anden gang.

Jeg har efterfølgende lånt alle søsters mønstre, men i de to ringbind, var der heller ikke noget der tilfredsstillede fruens ønsker. Alligevel er jeg gået i gang med en bluse, som søster har strikket i noget helt, helt andet garn. Der er intet billede af blusen, men jeg har set søsters færdige. Det bliver aldrig den bluse jeg drømte om, den kommer ikke engang i nærheden af søsters, men nu skal det garn, som absolut skulle med mig hjem fra Silkeborg, altså bruges. Jeg er gået i gang, og har endda for første gang i mit liv lavet en strikkeprøve eller rettere to, så forarbejdet er gjort, så den gerne skulle have den rigtige størrelse, når den er færdig.

I går hyggede jeg med lidt flere kvæder. Det blev til kvædesovs, som vi fik til aftenens flæskesteg. 2 kvæder renset for kernehus og skåret i små terninger, svitses i lidt smør sammen med 2 løg skåret i små stykker, og tilsat lidt æblemost, sky, salt og peber. Det hele blendes koges op og tilsættes piskefløde.
Jeg forberedte lidt frokost til Ellen og

John som ville komme og hente lidt kvæder. Når nu det var ‘kvædedag’ med indlagt familiehygge, syntes jeg de skulle smage lidt fra denne dejlige frugt. Det blev bl.a. til kvædeflæsk. Hvis nu de kunne lide det, kunne jeg måske friste Ellen til at tage en større portion med hjem, og dermed lægge lidt af arbejdet over på hendes skuldre. Det hun tog med hjem, skulle jeg jo ikke forholde mig til. Jeg har det svært med, at ting går til spilde og bliver glad, hvis det kan glæde andre. Dagen i dag har også været ren hygge.

Opskrift på en stor portion kvædeflæsk:

500 g bacon eller stegeflæsk
6 store kvæder
3 store løg
½ liter god æblemost (vand kan bruges)
salt, peber og sukker

Bacon skæres i mundrette stykker som brunes. Kvæderne renses for kernehus og skæres i passende stykker og kommes sammen med de snittede løg op i sauterpanden sammen med baconen, hvor det sauterer 5-10 min. Herefter lægges låg på og retten småsimrer til kvæderne er møre, eller kogt helt ud, hvis det er det man ønsker. Smag til med salt, peber og sukker. Tilsæt evt. mere væde, hvis retten bliver for tør.

Jeg har skrevet mange flere indlæg i tankerne, end der er udgivet her. Der er kommet endnu flere til, efter jeg for godt en måned siden, nedsatte aktivitetsniveauet her på bloggen. Nogle indlæg rumsterer stadig, og vil sikkert også komme hen ad vejen. Jeg ville have skrevet om de fliser, jeg havde lovet at lægge for Mark, og hvor hyggeligt vi alle fire havde det de dage. At Mark gerne ville lære at gøre det selv, og også gjorde det. At fyrrummet er færdigt, og Allan og Mads har hjulpet med at få varme i huset for nogle uger siden. At det nu kun er badeværelset, der mangler at blive færdigt.

At vi efter at have ventet og rykket utallige gange, de sidste par måneder, endelig fik den ny plade til den transportskadede værkstedsdør. At Allan endelig kunne færdigmontere døren og støbe gulv og trappe omkring den. At jeg er i gang med at isolere og indgangen igen kan benyttes.
At mor har det rigtigt godt efter sin bypass, for 5 uger siden, men at det stadig kræver assistance fra os søskende, fordi hun et par uger, eller tre endnu, ikke må så meget, men at hun har svært ved at lystre. Hun har været til kontrol i dag og er blevet tilbudt genoptræning, men vi tror ikke hun kan overtales. Gymnastik og motion må være nok, mener hun vist.
At campingvognen, for ganske få dage siden blev sat til vinteropbevaring. At vi ikke nåede de ekstra ture vi gerne ville have taget. Vi må tage revanche næste år.
At det går meget bedre med mit syn, men at der stadigvæk er lidt tåge og pletter, samt et lyn af og til.
At fortælle sjove historier fra Pometet, hvor ~~pølserne~~ frankfurterne vokser på træerne, og hvor bilerne får plastre på, samt dele andre spændende træer, buske og viden med jer.
Om vedblivende menneskeskrig, der vækkede mig en tidlig morgen, så jeg røg ud på gaden i natkjole, ligesom en anden genbo. Et par ulvehunde, som vi havde hørt grimme historier om, men aldrig havde set, var ved at gå til angreb, igen, igen på et nyt offer. Vi har nu hørt at hundene er fjernet fra ejeren.
Om dynekampe. Min sommerdyne var ved at være for kold, så i denne uge blev den udskiftet med ~~vinterdynen~~ helårsdynen, med det resultat, at det endnu er alt for varmt, trods det åbne vindue.
Dette og meget, meget andet der er sket i mit liv, ville jeg have skrevet om.

Jeg har indset, at mit bloggeri er landet på et nyt leje, som jeg har det rigtigt godt med. Jegville stadig kunne skrive det ene indlæg efter det andet, med hvad jeg foretager mig, men i bund og grund har min hverdag jo ikke ændret sig. Der er stadig meget jeg gerne vil, både af nye og gamle tiltag. Jo mere tid jeg bruger bag skærmen, des mindre tid, bliver der til alt det andet, jeg også nødig vil undvære.

Lige nu er der mere grønt i haven, end jeg bryder mig om, men der er pokkers vådt. Jeg er gået i gang med at klippe alt det visne ned. Drivhuset vil jeg gerne have tømt, selvom det stadig, her midt i november, kaster både ananaskirsebær, peber og chili af sig. Nu har jeg høstet de peberfrugter og chili der var, og hevet planterne op. Tilbage står kun ananasplanten. I den kommende weekend må jeg prøve, om jeg kan lukke øjnene for alle de endnu umodne frugter, der stadig hænger der, og hive planten op. Man kan jo prøve at høste dem, og se om de vil modne færdigt inde i varmen, som tomaterne gerne vil det. En posefuld rødbeder er på vej hertil fra søsters svigerfar, som skal syltes. Altså det er ikke svigerfar, der skal syltes, men rødbederne. I weekenden, skal vi til et lokalt arrangement, hvor Mark og vennen skal synge og spille musik for byens borgere. Vi støtter selvfølgelig lokalsamfundet, som vi plejer, og naturligvis også Mark, som resten af familen også gør det. Der er vist rift om bordpladserne.

Fredag aften var vi til næsten 3 timers lokal caféhygge. Det hele baseret udelukkende på frivillig basis, og de unge musikere fik heller ikke en krone for at spille.Det var muligt at købe sig lidt at hygge sig med. En ostetallerken, samt kaffe med hjemmebagte kager, øl, vin og vand samt cips og andet. Det blev tilsynelandende endnu en succes, som vil blive gentaget med jævne mellemrum. De unge musikere, som også skriver deres egne sange, har fået så meget respons på YouTube, og har været til tv-optagelse. Dvs. Mark ville ikke optræde, men gerne støtte vennen ved at tage med ham og blive interviewet. Udsendelsen, som jeg ikke kan huske hvad hedder, kommer i tv i 2014.
Lørdag var der musik i køkkenet, mens jeg ordnede rødbeder. Der blev syltet, og lavet russisk salat efter denne opskrift. Jeg brugte dog græsk yoghurt og undlod kartoflerne. Jeg havde en lille rest fløde, og kom til at tænke på en rødbededessert, som stammer helt tilbage fra børnene var små. Det er vist den mest mærkelige dessert jeg nogensinde havde hørt om, men afprøvet blev den allerede dengang, og den smagte faktisk godt. Den blev nu genopfrisket, da jeg også havde bananer i huset. Da jeg kun havde meget lidt fløde, blev der en lille portion med fløde og en portion med græsk yoghurt. Det hele lave på slum. Yoghurten gør den, efter min mening bare mere frisk.

Opskriften på den originale rødbededesser skulle række til 8 personer. Det er fløden der gør, at man ikke kan spise mere.

En rå rødbede rives
En banan moses
1/5 del piskefløde piskes
Det hele blandes sammen og serveres.

I løbet af sommeren fik jeg lavet lidt ~~rom~~vodkatopf. Der var så meget vodka i glasset i forhold til bær, så en stor del af spiritussen, som nu er likør, blev hældt på flaske.
Her småregnede det hele dagen i går, så alle indvendige køkkenskabe og skuffer blev vasket af, og sidst på eftermiddagen fik jeg plukket alle ananaskirsebærrene, 1,2 kg. Nogle helt nøjagtigt 65 er trukket på snor, og hængt op i vinduet som en guirlande. Resten står i en skål. Nu er det spændende, hvor meget der når at modne, hvis noget overhovedet. Planten blev fjernet fra drivhuset. Nu er der ikke mere at høste derude. En hel ubrugt søndag ligger foran, kalr til at blive udnyttet. Jeg vil starte med en morgentur, så ser vi hvad resten af dagen bringer.

Man taler meget om madspild. For mange handler det ‘kun’ om køleskabets indhold, men

det stikker langt dybere. Alene i private danske haver, ligger der årligt og rådner for 50 mio. kr.æbler og pærer op, og de danske æbler er desværre på vej ud af supermarkederne. Vi vil meget hellere købe de smagsløse og mere giftholdige udenlandske æbler. Det er nemlig meget billigere end de danske. De udenlandske æbler er smagsløse, fordi de er plukket længe før de er modne. Etøkologisk udenlandsk æble er sprøjtet med tungmetallet kobber. Det er et dansk æble ikke, uanset om det er økologisk eller ej, fordi det er forbudt i Danmark. Et plettet æble er langt sundere, end dem der ser sunde ud. Faktisk er skurv i frugten ren medicin for visse rigtige grimme sygdomme iflg. hortonomer, frugtdoktor, som bl.a. forsker i skurv, og hvordan den kan udryddes. I en privathave, kan man overdække træerne, i en kort periode, meget tidligt på sæsonen, men det er ikke nemt i store plantager.

Denne lille æblehistorie fortæller lidt om, hvordan det er at være æble eller frugtavler i vores eget lille land. De danske æbler er ellers i en særklasse, så det er rigtigt trist, at det er sådan. Lolland Falsters Frugtavlerforening og Dansk Supermarked har nu sammen udviklet et nyt koncept Øhavsfrugt. Der findes også æbler på karton. Det har intet med den kunstige juice at gøre, som altid bliver lavet på ekstrater. Most er den rene frugtsaft, der er presset ud af æblerne og hældt på karton eller flaske. Nogle er blandingsmoste og har forskellig smag, uanset om man altid køber samme mærke, fordi saften presses med de æbler der er i hus. Andre bruger kun de rene æblesorter, så man altid kan være sikker på samme smag, på samme måde, som vi kender det fra vin. Solskinsdage kan vi jo ikke ændre på.
Alle ‘vores’ æbler plukkes pr. håndkraft, for at skåne dem bedst muligt.

Nogle æbler kan, efter håndplukningen, tåle at blive lagt på et transportbånd enkeltvis, se billedet af maskinen, for nænsomt og beskyttet at blive kørt direkte ned i de enorme store trækasser.

Andre æbler er så sarte for stødpletter, at de bliver transporteret pr. håndkraft, hele vejen til de samme store kasser, der igen bliver transporteret til LF Frugt, hvor der af hver levering bliver taget prøver. Der kigges efter pletter og størrelse. Dansk Supermarked godkender kun en vis størrelse, så de må hverken være for store eller for små. De nægter simpelthen at modtage dem, fordi de påstår, at vi som forbrugere ikke vil købe dem. Fastheden i æblet måles, modenheden og sukkerprocenten bliver også målt, hvorefter frugtavleren får besked, om resultaterne. Han får at vide, hvis de skal hænge et par dage endnu, eller partiet ikke kan ~~bruges~~ sælges som menneskefrugt, fordi det ikke opfylder kravene.

Er partiet godkendt, fortsætter næste procedure. Æblerne vaskes og pudses nænsomt, hvorefter de igen sorteres pr. håndkraft.

Nogle skal i kasser og andre i pakninger á 6 stk. Bemærk træpladen i billedet nederst til højre. Æblerne skal pase til hullerne i pladen, som ses i øverste højre hjørne. De æbler der er for store eller for små, går videre til mosteriet.

Hele vejen igennem bliver der værnet om æblerne. Hvert eneste af dem har været berørt af nænsomme menneskehænder flere gange.

Der er virkelig blevet kræset om det danske æble fra start til slut.

Endelig er Øhavsfrugten klar til at blive sendt afsted til Dansk Supermarked.

Det er ikke nemt at være i leverandør til denne kæde, da de både sætter betingelserne og priserne. Følger man ikke deres krav, ender det hele som dyrefoder, man har ikke andre muligheder. Ved Åbent Landbrug og Frugtfestivallen, er der salg af alle æblestørrelser. Folk tager selv den størrelse de ønsker, og der er salg i det hele. Derfra ved vi, at mange folk spørger efter de små æbler, fordi de simpelthen passer bedre i størrelsen til både de ældre og børnene. Dansk Supermarked nægter bare at modtage disse æbler. Det danske æble fortjener at leve, og kun vi som forbrugere kan gøre noget ved det.

Eller helt almindelig er den så alligevel ikke, for ulykker er heldigvis ikke ugentlig kost.

I dag har Allan i hvert fald lavet noget han aldrig har prøvet før. Han havde været oppe for at hjælpe Mark, og da han bakkede ud ad indkørslen, ramte han, i hans øje, en helt usynlig parkeret bil. Allan måtte banke på hos naboen, og fortælle deres gæst hvad han havde lavet. Han selv kom hjem med en ridse i kofangeren. Modparten fik et par små buler i fordøren og et ødelagt sidespejl. De har aftalt at ordne det i al fordragelighed. Vi er glade for, det var den gamle Polo, han kørte i, og ikke den ‘nye’ bil, hvor det, når alt kommer til alt, nok heller ikke ville være sket, da den har indbygget bakalarm.

Da jeg var i haven sidste weekend, og fik klippet af træer og buske, så de forbliver i en rimelig størrelse, var der allerede knopper på mange af grenene. Jeg stak nogle af dem i en vase. Nu er det spændende om de vil springe ud.
To af ugens dage/aftener er brugt i samvær med mor. Tirsdag fik jeg sat mit kryds til valget, inden det var tid til at tage til knipling,

hvor jeg tilbringer hele aftenen.
Den kærnemælk, jeg havde købt til brødbagning, som ikke blev til noget, da jeg manglede et par specielle melsorter, havde sidste salgsdag, og for at redde den, gik jeg i gang med at bage æbleskiver, en ganske almindelig onsdag aften
Da jeg pludselig skulle bruge en lille dekoration, og ikke kunne nå at købe blomster, måtte jeg på jagt i haven. Der er blevet strikket og gået et par ture.

Allan var en smut i Kbh. hos Camilla for at flytte gamle sofaer ud og få et par nye ind. Alene fordi barnet ikke har nogen trailer.

Fredag aften var der møde mellem de gamle frøer arbejdskollegaer. I år blev det holdt i et privat hjem. Desværre mistede vi en af os i denne uge. Arbejde, sygdom og andet gjorde, at vi kun blev 4 der deltog denne gang. Vi fik lidt godt at spise og snakkede løst og fast om, hvad der var sket os siden sidste år. En rigtigt hyggeligt aften.

Lørdagen gik med at rode i gamle papirer, minder, slægt og historie, strikke og gå på opdagelse i min telefon, som jeg stadig ikke har sat mig ind i. Det irriterede mig, at den ikke, som i overhovedet slet ville skrive helt almindelige ord, og jeg vidste altså ikke, hvordan jeg skulle få fat i de ord. Nogle ord fandt jeg synonymer på, for at sende en SMS, men det var jo ikke altid der var et synonym. Det var uholdbart. Søreme om ikke det lykkedes. Der er meget at udforske endnu, men jeg kan ringe og skrive SMS, mere har jeg aldrig haft brug for, så jeg tager det lidt efter lidt.

Søndagen er gået med at flå, rense og partere 5 fasaner, lægge i fryseren, koge skrog af og lave fasanrilette. Da vi fik både et anmeldt og et uanmeldt besøg, tog jeg en portion æbleskiver op af fryseren, som vi hyggede med til eftermiddagskaffen. Midt i dette fik Allan en opringning og en bøn om hjælp, hvor øverste hændelse indtraf.

Jeg kommer fra en familie, hvor man laver næsten alt selv. Hvad far ikke kunne, kunne mor.

De supplerede hinanden rigtigt godt. Jeg har, uden at tænke nærmere over det, bare helt naturligt, taget mig af de opgaver, der var helt almindelige i mit barndomshjem. Jeg har, når jeg nu filosoferer lidt nærmere over det, taget lidt med fra begge mine forældres kreative liv. Mor bandt altid selv vores adventskrans, som altid hang i loftet. Hun lavede selv juledekorationerne, og så længe jeg kan huske tilbage, har vi børn, altid fået lov at lave hver vores egen lille dekoration. Da jeg var ganske ung 18-20 år, var der arrangeret et specielt aftenkursus i det lokale forsamlingshus, hvor man kunne lære at binde en flot og fyldig adventskrans, hvor ingen ville kunne finde ståltråden noget sted overhovedet. Et par gode fif, af en udlært blomsterbinder er ikke at foragte, og den kunst ville vi gerne lære, så mor og jeg tog afsted. Siden dengang er alle kranse med synlig ståltråd sprunget mig lige i øjnene. Min “svigerfar” var kransebinder og meget andet. Han leverede halmkanse til grossister og solgte færdigbundne kranse og puder fra hjemmeadressen. Han tilbød mig en adventskrans ~~med synlig ståltråd~~, den første jul Allan og jeg holdt sammen, men jeg ville binde mine kranse selv. Det var af svigerfar jeg lærte kunsten at lave mospuder og hjerter, moskranse og moskors. Da ungerne var små lavede jeg min egen “lille butik”, som bestod af en bod foran vores hus. Selvom der ikke kom mange mennesker forbi til dagligt rygtedes det åbenbart uden nogen form for reklame fra min side, og folk kørte direkte hertil.

Det er igen ved at være tid til den årlige pyntning af gravstederne, men det er mange år siden jeg blev træt af at se på de almindelige kranse, så der har været andre ting på programmet nogle år, men de sidste 3-4 år er jeg begyndt at binde nogle buketter i stedet. Bårebuketter og lignende, var noget mor bl.a. havde lært sig selv i alle sine år som graver, men efter hun blev syg, har hun ikke været tilfreds med eget resultat. Tit sagde hun: “Det kan man da lave selv - men jeg kan ikke mere.” Derfor mente jeg, at det var på tide jeg fik prøvet det, mens jeg i det mindste kunne få en forklaring på hvordan man gjorde.

Man starter med at lægge et lag grønt, så det har den størrelse og bredde, man vil have. Det vikler man sammen forneden med blomstertråd eller bast. Det er lettere at stramme ståltråden godt til end basten.

Derefter lægger man en blomst lige midt for, og yderligere en eller to, til hver side for den i midten, alt efter dekorationens størrelse. For hver gang der lægges blomst og grønt, snørres det godt fast. Er det blomster, der ikke kan holde hovedet selv i den rigtige retning, som f.eks. gerbera, benytter man en blomstertråd, som stikkes op i hovedet af blomsten. Derefter vikler man tråden rundt og ned om hele stilken. Roser og nelliker er nogle af de få blomster, der kan holde sig rigtigt godt i det danske vintervejr. Selv rimelige høje frostgrader kan de klare. Proceduren er at fortsætte med blomster og grønt til man har nået den ønskede størrelse og fylde.

Til sidst klippes alle overskydende grene af forneden, og man binder lidt bast om. Voila - Dekorationen er færdig. Denne er til svigermors grav, som Allan har været ovre med. Jeg skal have lavet en buket til far også. Den skal senest på til hans fødselsdag, men først skal jeg lige skaffe lidt mere gran og lidt flere blomster.

Det er meget snart 1. søndag i advent, så af granresterne lavede jeg en dekoration. Uden ler i huset, blev der brugt oasis. Det holder sig også frisk og grønt lidt længere. Oasisen blev skåret til, så den passede i potten. Jeg har en masse røde lys liggende i skabet, så dette skal agere vores kalenderlys i år. Brænder det ned før tid, henter jeg bare et nyt lys og sætter i. Der skal laves et par dekorationer mere. Lys og pynt haves, men gran mangler som nævnt tidligere.

Det er ikke julemarkeder det skorter på i denne tid. Da jeg læste en lille notits i en af de lokale aviser, om at Knuthenborg i år slog dørene op til et julemarked med gratis udflugt i dyreparken, var der ingen tvivl om, at det var der, vi skulle hen i år. Der var ikke meget information at hente nogen steder om arrangementet, men vi regnede med at det ville trække fuldt hus, så vi kørte hjemmefra i god tid og portene var allerede åbne, så vi kørte ind og så lidt på park og dyr.

Folk strømmede til, så det var vist bedst at begive sig op til boderne til de åbnede, hvis vi skulle have en chance for at komme til at se noget eller bare komme fremad.

Markedet var ikke voldsomt stort, men det blev hurtigt pakket med mennesker. Som på alle markeder, var der kreative hænder, der havde lavet en masse forskellige ting. Der var spiselige og drikkelige produkter og gaveideer. Hvis I er til sælskind, syntes jeg lige I skal tage et kig på denne hjemmeside. Hun laver så mange smukke ting. Selvom hun bor i hovedstadsområdet, er det altså på markederne hernede, hun sælger sine varer, fortalte hun. Flot håndarbejde som hun udelukkende laver i sin fritid, som hun, som så mange andre, har alt for lidt af med et fuldtidsjob og weekendarbejde.

Efter at have været markedet igennem, smagt lidt på æbler, og blive inspireret med gode idéer af kreative påfund til både det ene og det andet og hilst på og talt med flere kendte mennesker, satte vi os atter i bilen, for at tage den helt store rundtur i parken, for at se lidt af de dyr der endnu ikke var lukket ind for vinteren. Vi skulle jo ikke være hjemme før kl. 16.
Vi syntes der var overraskende mange dyr at se. Avisen havde i hvert fald ikke lovet for meget, kan vi konstatere. Der var rigtig mange dyr ude. Her er bare et lille udvalg af dem vi så. Det var også dem vi brugte mest tid på at fornøje os med

Imponerende store, sjove og anderledes dyr med en ret stor underholdningsværdi. Tigrene var i legehumør. Det samme var aberne, som de vist altid er, nogle var også i krigshumør.

Slottet får I da også lige et glimt af, selvom det har set bedre dage. I øjeblikket er deet pakket ind i stillads. Den helt store renovation er i gang. De er bl.a. ved at lægge nyt tag på.

Det flotteste omkring den bolig, lige p.t. er vist de to lamper foran indkørslen.
P1140091

Vi nåede hjem til en tår eftermiddagskaffe, inden vi igen begav os ud i blæst og kulde, på en lille spadseretur, for at støtte op om et meget lokalt arrangement, som den store grundejerforening står for. Årets juletræstænding, med julemusik, en lille tale, og uddeling af gløgg, slik og kage, som vores brugsuddeler sponsorerer. Der er varm cacaomælk til alle børnene. Dette er virkelig et arrangement, der kan samle byens borgere. Der dukker rigtigt mange op, som vi aldrig har set før, og byen er bestemt ikke særlig stor. Sådan forsvandt den søndag. Det var dejligt ikke at skulle tænke på aftensmad. Vi skulle blot varme resterne fra i går. Jeg vil fortsætte resten af dagen i samme stil, med absolut intet at få fra hånden ud over de pinde, der glider gennem strikketøjet, mens adventslyset tændes og vi nyder et glas alkoholfri kirsebærgløgg, som vi købte på julmarkedetsidste år. Gløggen skal drikkes inden marts 2014, så det er vist passende at få den ryddet af vejen i aften.

Det “nye” bijob, har ikke været nogen nem opgave, men det er lykkedes mig at få det hele op at køre. Faktisk har jeg så meget styr på det, at jeg ved, der ikke er arbejde til mig til to fulde dage om ugen. Jeg har allerede haft nogle korte arbejdsdage ind imellem her de sidste par måneder. Selvom, der er nye tiltag på vej i det nye år, som betyder lidt mere arbejde til mig, bliver der plads til en fridag, eller flere, om måneden, måske en gang om ugen? Så langt kan jeg endnu ikke gennemskue det, men fridage bliver der, helt sikkert nogle af, da jeg ikke orker det cirkus med A-kassen igen. Vi sætter i stedet tæring efter næring, og nyder den ekstra frihed det giver ~~mig~~ os. Jeg har lige haft sådan en fridag, og den blev omsat til en bagedag.

Det er ikke ret tit, jeg kaster mig over bagning af småkager mere. Det kræver en del mere tid, end jeg synes jeg har, eller i hvert fald gider afsætte til det, men med en hel fridag, var det nærliggende at få bagt lidt af de gamle favoritter til småkagedåserne. Det er ikke julesmåkager. De her er meget bedre. Selv jeg, som ellers ikke rører småkager, kan finde på at spise et par stykke af 3 af dem. Kun kniplingskagerne kunne jeg ikke drømme om at putte i munden.

Når man bager småkager, er det svært at udnytte ovnen hele tiden, og derfor blev der slået op til morgenboller og rørt en kage sammen. Jeg havde nemlig også nogle æggehvider i fryseren. De blev brugt til Malenes æggehvidekage.

Dagen endte med at blive på 7 timers arbejde i bageriet, inkluderet opvask og oprydning. Det blev stående middagsmad og stående eftermiddagskaffe. Mads kom forbi og syntes det duftede så godt, at han slet ikke kunne køre derfra, uden at få smagsprøver. Uhmmm….. de svenske chokoladebrød, er altå lige så gode som jeg husker det, var hans kommentar. Alle kager blev godkendt af både ham og Allan. Sidstnævnte skal der nu ikke meget til for at imponere, når det taler til den søde tand.
Da jeg var barn, fik vi hos Katarigna fars tante, som var polak, altid serveret nogle helt specielle småkager, som jeg aldrig har set andre steder. Jeg har ikke hendes opskrift, men jeg har en unavngiven en, som sagtens kunne være den. Jeg har døbt den Katrines småkager. Skærgårdskagerne kunne Mads ikke få lov at smage, de indeholder nødder, og det tåler han ikke. Heldigvis havde jeg undladt nødder i skærekagen, så han kunne få et stykke med hjem til aftenskaffen.

Det var slet ikke med i planen at jeg skulle skrive indlæg nu. Jeg skulle i stedet pynte op til jul, fordi hele weekenden er optaget af andre ting. Der er jo også længe til jul endnu.

Det blæste allerede gevaldigt op ved middagstid i går, og i løbet af aftenen og natten knagede, buldrede og bragede det noget i huset, men endnu mere udenfor. Flere gange i løbet af aftenen fløj udrykningskøretøjer igennem byen både den ene og den anden vej. Vi fulgte med i nyhederne både i radioen og på tv, når der var lyd og billede på. Vi hørte at gården, tæt på mit barndomshjem, brændte med 280 grise, og at de omkringliggende huse var i fare. Du kan læse historien her, og der kommer mere i TV2 nyhederne, for de filmede i dag. Der er væltet mange træer rundt omkring.

I morges var vi spændt på, om alt hos os stadig stod som det skulle. Det var stadig meget mørkt, da vi listede ud, og opdagede, at vi desværre ikke var sluppet helt denne gang. Drivhusdøren, som ellers går pænt stramt, var blæst ud. Et fag glas mere var spredt langt omkring i haven.

Da jeg kørte hjem i dag først på eftermiddagen, havde stormen endnu ikke lagt sig det mindste. Samtidig haglede og sneede det helt vildt. Sneen forsvandt dog ret hurtigt igen. Der er skumsprøjt, og det er blevet gevaldigt højvandet. Her ved Vestermark plejer der at være flere meter ud til vandet, nu pisker vandet ind over skrænten, og vandstanden stiger stadig. Jeg ved godt at Vesterhavet ser noget anderledes ud.

Svaner i hundredevis på marken, som finder føde i resterne af roerne efter optagningen. Gæs i lige så store mængder tilslutter sig det store madbord, og holde et lille hvil under stormen. Det sidste billede er fra naboens have. Det ser helt sommerligt ud, selvom det er taget i dag. Jeg aner ikke hvad det er for en busk, men flot står den nu med lyserøde blomster.

Vi syntes endnu ikke, at vi kan mærke stormen er stilnet af på disse kanter. Det blæser ret kraftigt, og der kommer nogle gevaldige vindstød, så man tror taget er ved at lette.
Én kan jo fristes til at sige, som de gør i medierne, at det var dagens ekstra~~udgivelse~~ udsendelse, og at jeg vender tilbage med en opdatering, hvis der skulle opstå nyt i vejrsituationen :-)
Opdatering: Da blæsten lagde sig lidt, trak vi i gummistøvlerne ved 22:30 tiden, for at kigge lidt på oversvømmelserne, som vi vidste var der. Veje, huse og haver står under vand. Masser af vand. Folk gik i waders, og vandet skyllede afsted over hovedvejen. Det var alt for mørkt til at jeg kunne fotografere.

I år har Mor og Mark haft et heldagsprojekt med at hente grønkål, skylle, koge og hakke det. For selvom det i sommers var 6 år siden far døde, så er hans fødselsdag stadig en dag, hvor vi børn og mor samles. Før mor blev syg, var børnebørn med familie også med, men ting ændrer sig som bekendt. I dag ville far være blevet 93 år. Tankerne kommer jævnligt tilbage til alt det han igennem tiderne har stået for, både som far og indenfor det erhvervsmæssige og de kunstneriske, ulønnede, fritidsudfoldelser. Jeg vil dog forsøge at holde faderrollen ude af dette indlæg, for det er en helt anden historie, som også er fyldt med masser af gode og sjove minder.

Far blev i bogstaveligste forstand født med 3 tommelfingre, men det har ikke været nogen hæmsko for ham, den ene blev også fjernet. Han var autodidakt tusindkunstner.
De store heste havde han altid været fascineret af, så da han, tidligt som det var dengang, måtte ud og tjene, skulle det helst være på en gård med heste, for dem ville han rigtigt gerne arbejde med. Lykken var at komme til at styre et spand heste. Det ønske blev opfyldt, da han kom til at køre mælk fra gårdene til mejeriet og retur igen med de tomme mælkejunger.
En stor drøm var det også at blive soldat. Det blev han under krigen, og han har altid været glad for den tid. I dag ærger jeg mig over, at jeg aldrig lyttede til de evindelige historier, han prøvede at fortælle os om sin soldatertid.
Musik har altid betydet meget for ham, og det har smittet af på os alle

. Som ganske ung lærte han sig selv noderne. Sang og spillede banjo og guitar. Han og en ven cyklede i de helt unge dage fra Lolland til København, hvor de turede rundt i gaderne som gårdmusikanter eller spillede på værtshuse. Han har tit pralet med, at han har været meget sammen med Knud Pheiffer. De to har udvekslet mange samtaler over et par bajere fordi de brændte for de samme ting. Far gjorde sang og musik til en del af sin egen levevej. Han skrev festsange for folk. Faktisk skrev han en sang til mors konfirmation. En sjov tanke, syntes jeg. Da han var den eneste mand i byen, der havde en skrivemaskine, renskrev han breve og udtalelser for folk. Han skrev også en hel del revyviser til de forskellige sogne i området. Det var også ham, Kaløs Rimsmedie, man gik til, hvis man skulle have lavet foldere eller reklamer. Havde kunderne fået skrevet en sang og manglede sangskjulere, lavede han også dem. Det gav somme tider også arbejde til mor, og vi unger har foldet mange sange og foldere. Vi syntes det var sjovt, selvom det skulle laves knivskarpt uden skævheder.
Da krigen var forbi, og far igen skulle have et rigtigt arbejde, havde min farfar, som selvstændig malermester, så meget at lave, at han havde lidt arbejde til far. Farfar fik mere og mere at lave og på den måde startede far hurtigt sin egen virksomhed. Tiderne ændrede sig dog så meget, at der ikke var arbejde nok i at male og tapetsere for folk, fordi man efterhånden var begyndt at udføre disse arbejder selv. Derfor udvidede han forretningen til også at omhandle glarmester- tømrer- snedker- el- murer- vvs- jord- og betonarbejde. Det var dengang, der ikke skulle samme autoritation til som i dag. Han restaurerede huse, lagde nyt tag på, lavede badeværelser, restaurerede kirker og gamle møbler osv. Intet job var for stort eller for lille. Han fik så meget at lave, at han måtte ansætte folk. I en årrække havde han tre ansatte. Hans første helt nye husbyggeri fik han, da vi spurgte om han ville stå for konstruktionstegningen efter vores skitsetegning og selve opbygningen af vores hus. Der var reglerne ændret så meget, at vi måtte have elektriker og vvs- folk med autoritationerne i orden. Nogle år senere spurgte søster og svoger, om han ville påtage sig samme arbejde for dem, og det gjorde han selvfølgelig.

Han var ‘urmager’ og reparerede alt lige fra armbåndsure og lommeure, til de helt store bornholmerure. Han kolererede billeder. I min barndom var alle foto i sort/hvid. Også dem der blev taget af den professionelle fotograf, som det øverste her, hvor far har lagt farve på. Teknikken lærte han af en tysk kunstner, og det var et efterspurgt arbejde indtil farvebillederne kom frem. Han restaurerede gamle og antikke møbler. Store flotte trækister skulle males med snørklede monogrammer, bornholmerure og lignende, som skulle have lagt bladguld på. Han ombetrak stole og andre møbler. Han malede skilte til æresporte ved sølv- og guldbryllupper. Han beherskede kunsten ådring og åremaling. Billedet lånt her. Allan har arvet værktøjet, fordi han g

erne ville lære det. Værktøjet venter stadig på ham. Han spillede og ledede dilettant, skrev dilettantstykker, lavede kulisser og sminkede folk. Hans sminkekuffert havde en anseelig størrelse. Han tegnede en masse tegninger. Lavede små hæfter med vittigheder og tegninger. Snittede lidt i træ. Han tegnede snitmønstre, som mor syede efter. Han malede malerier, og var politisk aktiv.
Da han som 67 årig lukkede sin virksomhed og gik på pension, malede han stadig sølvbryllupsskilte og skrev festsange. Sangskrivning blev han ved med til sin død. De sidste år dog kun, når han selv var inviteret med som gæst. Han har aldrig været til en fest uden at medbringe en sang og levere en tale. Han var et livstykke, men de sidste år, var hans største ønske bare at få fred. Han orkede ikke mere livet. Han mente, at han havde oplevet alt, hvad han havde ønsket sig og mere til. Ønsket blev til sidst hørt. Han døde mæt af dage og ovenud tilfreds, med det liv han havde levet.

Fredag i sidste uge, gik jeg på loftet efter boksene med julepynt, så de var lige klar til at gå til. Julestagrne blev dog sat i vinduerne med det samme. De giver altid lidt julehygge.

Lørdag formiddag skulle vi lige se hvordan det så ud med stormfloden lidt længere nede i byen. Vi ved familier måtte forlade husene om fredagen. Forinden havde de prøvet at redde nogle af deres ejendele, mens de gik i 80 cm vand. 11 timer senere var vandstanden faldet en hel del, men mange huse stod stadig under vand. Alle beboere er stadig evakueret fra et plejehjem i Sakskøbing. Nogle er flyttet til et andet plejehjem i byen, andre til et tomt plejehjem på Falster, mens de sidste opholder sig hos noget familie.

Lørdagen havde vi afsat til at besøge Engestofte Gods, som holdt deres allerførste julemarked. Et meget storet et af slagsen. Det trak folk til, selvom der var betaling 25,- kr. for bare at komme ind og se hvad det indeholdt. Vi besøgte også Engestofte kirke, for at gense den smukke altertavle, som jeg stiftede bekendskab med første gang, da Camilla sang i kirkekor, og jeg kørte rundt med hende til forskellige kirker. Da vi trådte ind i kirken var Maribos vægtere næsten færdig med at fortælle historien om Marie Wichfeld og Engestofte Gods og kirke.

Resten af lørdagen blev brugt til at julepynte hjemmet. Hvert år, når jeg kigger i den julekasse, tænker jeg, at det pynt for længst har udtjent sin værnepligt. Jeg prøver at kassere lidt hvert år, men det hele indeholder så mange gode, dejlige og hyggelige minder, fra det blev produceret for ca. 30 år siden. I år har jeg besluttet at det nu er allersidste gang dette kommer op. men det havde jeg også sidste år. Det kan ikke hænge sammen mere, uanset hvor meget jeg lapper på det.

Der er også julepynt ungerne har lavet i fritidsordningen og i søndagsskolen. Det bliver jeg helt varm om hjertet af at kigge på. F. eks. de små hjerter som Mads har syet til mig, kun 5 år gammel. Jeg husker tydeligt, da han forklarede, at han helt selv havde syet ‘God jul’ helt uden de voksnes hjælp, og at der også skulle have stået ‘mor’ men det var der ikke plads til. Samt detaljerne i hvordan man får lavet en snemand og sat ham på en gardinring.

Englene af neylonstrømper, og de tre risnisser har Camilla lavet. Ligesom hun har lavet nissepigen med de lange fletninger ovenfor. Forskellen på de to unger er, at C ofte slet ikke kan huske hun har lavet tingene, og bestemt heller ikke syntes det er noget at gemme, hvor M husker hver en detalje, og syntes godt om, at jeg stadig gemmer det.
Midt mellem madlavningen, omrokering af møbler og spisning hos mor i søndags, nåede vi The Julemarked på Nyk. F. Teater, hvor det også kostede penge at komme ind. Det fik vi dog hurtigt løbet igennem. Der var fine sager, som alle steder, men ikke ret meget nyt.
Vi er igen nået til den tid på året, hvor jeg har forrygende travlt på ‘det gamle arbejde’ samtidig med at alt, hvad jeg griber fat i, i øjeblikket, giver en masse udfordringer. Der er som om intet vil samarbejde med mig. Bankskift og bankudfordringer i både den ene og den anden store bank. Leverandørportaler, egne hjemmesider, alt sammen p.g.a. den nye IE version 11, som ikke kun giver mig problemer, men også alle de nævnte instanser. Ud over det, er der andre forhindringer. Digital kommunikation med SKAT samt kommunale myndigheder. Printeren der pludselig har kappet forbindelsen med det trådløse netværk. Storm- og stormflodsskader osv. osv. Alt sammen noget der normalt bare kører, eller ikke finder sted i mit daglige arbejde. Da i hvert fald ikke samtidig. Mit hoved er totalt fyldt, når jeg kommer hjem, så der er ikke plads til ret meget hjerneaktivitet. Der skal frisk luft til. P1140285

Jeg er gået i gang med at klippe og klistre lidt julekort, og lidt tidskrævende Pergamano, da jeg både har værktøjet og gamle materialer på lager.

Ellers bruges tiden på strik og knipling, hvor jeg kæmper med nogle edderkopper. Jeg var faktisk helt sikker på, at nu kørte det bare,

indtil jeg opdagede en fejl, og har måttet tage hele molevitten tilbage igen. Hold da op hvor har det altså irriteret

mig hele ugen. Når jeg lå i min seng, kunne jeg tydeligt se for mig hvad jeg skulle gøre, men når jeg så sad med arbejdet foran mig, virkede det alligevel ikke. Nu kører det, tror jeg, ellers må det ligge til næste år, for nu er der juleferie fra kniplingen og altså ingen hjælp at hente.

For 40 år siden, flyttede jeg hjemmefra den 1. oktober. Da julen nærmede sig, gik det op for mig, at jeg intet julepynt til juletræet havde. Så der blev klippet julejerter og foldet julestjerner i massevis. Min mormor kom med en lille decembergave. Disse små julehjerter og kræmmerhuse, har hun selv lavet, og de har været pynt på træet lige siden.

Man tager et glas, eller lignende, på ca. 8 cm i diameteren, som man tegner og klipper efter. Stryger vlieseline på, folder cirklerne til to halvmåner. Pynter med agraman eller blonde, inden de to halvmåner limes sammen, ved at putte den ene ind i den anden, så hjertet kan fyldes med indhold. Derefter limes hank og sløjfe på.

Kræmmerusene har samme længde og målet foroven er 15 cm i diameteren. De har ligeledes fået påstrøget vlieseline, og er kantet med skråbånd foroven, inden de er syet sammen. Til sidst er hanken af skråbånd syet på.

Da jeg var ude at handlle ind efter arbejde i går, fordi vennerne er inviteret til mad i aften, faldt jeg over en buket roser, som jeg forærede mig selv. En frisk buket til 15,- kr. er da rørende billigt, og jeg elsker den laksefarvede rose.
Da jeg alligevel skulle i Superbrugsen, tænkte jeg, at jeg ville overraske Allan med en lille gave. Selvom jeg ved han syntes de øl er lige lovlig store til ham alene, med mindre vi er på ferie, og det er ~~frygteligt~~ dejligt sommervarmt. Han fik da også julelys i øjnene, mens han sagde, at han ikke kunne drikke sådan en pokal alene. Der kommer da af og til nogen forbi, der drikker øl, så du må da kunne dele med dem.

Søster har været med mor til flere samtaler på Nyk. hjerteambulatorium, og i denne uge har jeg været med mor til ultralydsscanning i Roskilde. Alt sammen normal procedure. Det er groet fint sammen, men ellers ser det ud som før operationen. Underforstået hjertets pumpefunktion. Det vidste vi og mor godt, ikke ville ændre sig. Som alle andre opererede, har de nu tilbudt hende en pacemaker. De slipper mig aldrig siger hun, med et opgivende suk og supplerer med jeg har det jo godt, og vi siger, hun løber f….. stærkt igen. På Roskilde, spurgte jeg hende om vi skulle tage elevatoren. Nej, jeg kan da sagten tage trapperne. Det er dejligt at se.

På hjemmefronten vælter arbejdsopgaverne ind over Allan.

Nogle af dem har han selv været skyld i, men held i uheld var det et familiemedlem til en autolakerer, han bakkede ind i. Vi kunne altså få slebet og malet vor egen kofanger til en absolut favorabel pris, men så var Mads hos produkthandleren, hvor han så en bil magen til, også i farven. Det sparede os for yderligere for 200,- kr. Allan og Mads tog afsted og pillede kofangeren af, og de fik den monteret på vores bil. Skadesudgiften på vor egen og modpartens køretøj blev holdt under selvrisikoen.

Med alt det arbejde Allan i øjeblikket har gang i på værkstedet, syntes Mads det var synd at han ikke havde noget ordentlig varme. Kun en gasovn. Derfor har han lavet ham et oliefyr, som Allan kunne hente en aften i sidste uge, og de to fik det stillet op, og afprøvet. Det virker selvfølgelig og der bliver hurtigt dejligt varmt på værkstedet.

Bodil smadrede jo en del glas i vores drivhus og rev døren af. Vores selvrisiko på den sag var 2.100,- kr. så det kunne slet ikke betale sig at inddrage forsikringen. Vi havde lidt glas på lager, men ikke helt nok til at dække alle huller. Noget af glasset fås i standardmål, så det blev købt lige til at sætte i, men glasset til døren, skulle laves af en glarmester, så Allan har også været i gang som glarmester. Nu er drivhuset igen tæt til en pris af ca. 350,- kr.
I weekenden, lige før vennerne skulle komme opdagede jeg en lille sø på gulvet på det lille toilet, og fandt skaden. Vvs-manden Allan blev tilkaldt. Det kunne løses ved at spænde pakdåsen. Næste gang bliver det nok en grafitsnor, siger han, eller en pisk af pakgarn.

Det er julegavetid, og normalt er gaver ikke noget vi afslører. Camilla kan finde på at læse med her, men det kunne Mads aldrig drømme om. Alligevel vil jeg normalt ikke afsløre gaver her, for måske andre får nys om sagen og sladrer, men i dette tilfælde betyder det intet, for vi har selvfølgelig talt med Mads om det, fordi han rigtig meget ønsker sig nye tagrender, eller tilskud til samme efter at han har fået lagt nyt tag på huset. Tagrenderne er hans allerstørste ønske, og han har erklæret, at han er fuldstændig ligeglad om han skal undvære fødselsdagsgave fra os hvis det skulle være, og han vil også gerne betale noget til dem selv. Bare det hele kunne blive bestilt og lavet på en gang. Derfor har Allan bestilt tagrender til hele hans hus, og er nu i gang med at lodde endestykker, og bukke rendejern, så det hele kan blive monteret.

Jeg selv har fået skrevet de få, men lidt længere julebreve, der skal skrives og fået pakket de julegaver ind, der er kommet i hus. Jeg mangler at købe en enkelt gave. Det bliver forhåbentlig klaret i morgen, hvor jeg også satser på at få fat i mandelgaven. Senest i weekenden skal jeg have indkøbt det sidste vedrørende julemaden. Der skal købes flæsk, som skal saltes, så det er klar til at koge sammen med medister og hamburgerryg til grønlangkålen, som er et must at servere juleaften, inden anden. Vi skal ikke have ødelagt flere juleaftener. Det har både min mormor og min mor prøvet hver en enkelt gang. Herhjemme er jeg ikke i tvivl om, at jeg når, det jeg skal. Det er mere tvivlsomt på arbejdet, hvor jeg er gevaldig presset. For længe siden, havde jeg forestillet mig at gå på juleferie allerede på fredag. Det kan jeg vist godt glemme. Intet af det har jeg kunne lave på forskud. Det landede først på mit skrivebord fra det offentlige i dag, og den 23. er absolut sidste frist at få det sendt videre, sammen med alt det andet der skal klares inden årsskiftet.

På hjemmefronten er jeg helt med, så langt som det nu kan lade sig gøre, sådan fire dage før selve dagen. Det hele er i hus. De sidste julegaver og mandelgaven blev klaret i torsdags, og de sidste madvarer blev handlet fredag efter arbejde.

I dag har jeg forlystet mig i køkkenet. Vi spiser godt med sennep i familien, og den skal helst være stærk, og vi elsker den hjemmelavede.

Tre forskellige slags stærk sennep blev det til denne gang. Til venstre er det en grovkornet sennep med farin, karry og rødvinseddike, som hovedingredienser. I midten også en grov sennep men med whisky. Til højre en almindelig, men ikke mindre stærk, sennep, opskrift lige efter poses foreskrift. Nu står alle tre glas og trækker færdigt, som de skal, i køleskabet, så de er spiseklare juleaften.
Æbler har vi stadig på lager af egen høst, og porerne, som ikke er særlig store, står fint i haven. Det blev til en lækker æblepostej.

Jeg har bagt lidt hundekiks til de firbenede, og har også prøvesmagt dem. De er slet ikke så tossede, så hvis hundene ikke synes om dem, så spiser jeg dem bare selv. Da der skulle æblemos i de milde flødeoste-kiks, kogte jeg en lidt ekstra æblegrød. Vi elsker selleri i alle afskygninger, og jeg havde tilfældigvis sådan en selleri i køleskabet. Noget af den blev revet groft og blandet op med æblemos. Æblemosen rakte også lige til hver en lille portion æblekage til eftermiddagskaffen.

Nu til de firbenede ænder. Jeg ville ønske de fandtes. For min skyld måtte de gerne have seks ben og vinger. For her i familien er der rift om lår, vinger, hjerte og kråse. Kun Allan spiser ikke så fint. Han vil helst have brystkød. I år bliver vi 6 personer juleaften, så det bliver atter en stille og hyggelig jul. Juleaftener med 15-20 mennesker har jeg holdt rigeligt af i min tid. Det har jeg selv sat en stopper og jeg nyder det stadig. Selvom jeg ikke har travlt herhjemme, er der forberedelser, der skal laves efter fyraften mandag. Jeg regner dog med at koge flæsk, medister, hamburgerryg i morgen, så det kun er risalamanden der skal laves og juletræet der skal pyntes lillejuleaften. Og så står det ellers på ren hygge uden stress og jag hele den 24. når Camilla efter planen lander tidligt her.
Glædelig jul til alle jer derude.

Jeg havde håbet lidt på at afkorte min arbejdsdag lillejuleaften, men sådan blev det ikke. Timerne drønede afsted, og inden jeg så mig om var hele dagen gået. Jeg fik styr på det vigtigste. Låste døren og holder nu min længste juleferie nogensinde. Faktisk bliver den lige så lang som alle mine sommerferier er. Hele 13 dage. Hvad der venter mig den 6. januar, vælger jeg at ignorere indtil jeg ser mit skrivebord igen i 2014. Allerede om fredagen havde chefen indbudt til gløgg i privaten. Der fik vi udleveret vores julegaver, som altid indeholder flere flasker vin, lidt chokolade og bogen om Jul på Falster. I år fik vi en ekstra bog, som jeg gælder mig rigtigt meget til at læse. Den handler om vores arbejdsplads og ejerne bag gennem de sidste 600-700 år.

Allan fik loddet tud på de tagrender Mads skulle have i julegave. Han nåede endda at sætte dem op på den ene side af huset lillejuleaftensdag. Juleaften blev som forventet. Stille, rolig og ikke mindst rigtig hyggelig. Hver en gaveudpakning blev fulgt med alles øjne, fordi kun en pakker op af gangen. Alle var ovenud tilfredse med hver en gave. Jeg havde ønsket mig, at vores videobånd fra ungerne var helt små, blev overspillet på DVD, så vi kunne få et gensyn med de oplevelser. Vi har nemlig ikke haft video i huset i rigtigt mange år. Så videobåndene har bare stået og ventet på jeg en dag fik mit ønske opfyldt. Mads´ video lever endnu, så endelig blev mit ønske delvis indfriet. Foreløbig er det blevet til 3 stk. DVD.
Efter gaveudpakningen blev der plads til både kaffe og slik, for de flestes vedkommende inden halvdelen af gæsterne kørte hjem. Den anden halvdel overnattede, og en dukkede op igen til morgenmaden. Senere forlod ungerne huset, og mor blev kørt hjem.

Vejret har været ret blæsende, men jeg trak i overtøjet og gummistøvlerne og gik mig en tur. Jeg ville rundt om sundet og se hvordan Bodil havde forandret landskabet lidt længere væk. Man kan vist tydeligt se hvor vandet har nået til på de tre overste billeder. Jeg talte med et familiemedlem til Allan, som er en af dem der er rigtig hårdt ramt. De tager det utroligt flot, synes jeg, og det er ingen selvfølge, selvom de har prøvet det før og havde lavet en masse foranstaltninger, og han fortsætter ufortrødent, og siger han vinder næste gang.

Stranden og skoven har flyttet sig, og er slet ikke til at kende igen. Der er skyllet utroligt mange ting op på stranden. Kæmpe store cementklodser og jernrør støbt i cement. En masse drivtømmer og meget andet. Krigerkanoerne på stribe, er næppet drevet i land, men de er kommet til, efter Bodils besøg. Inde i skoven var der dejligt læ og solen tittede også frem. Der lå tang langt inde mellem træerne. Ude ved skrænten, hang der tang i træerne, højere end jeg kunne nå ved et lille hop, så vandet eller bølgerne har godt nok været høje. Der er atter taget en bid af Skansen, men vandet tager jo en bid hvert eneste år også uden de helt store storme. Efter 2 timers vandring ved stranden og i skoven var jeg hjemme igen. En rigtig dejlig tur, som jeg har savnet i den seneste tid. Der har været andet, der kaldte.
Jeg vil nu tage et gensyn med en svunden tid fra ungerne var helt små. Lige fra Camilla blev hentet i lufthavnen, hvor vores første videooptagelse starter. Jeg glæder mig i det hele taget til bare at se, hvad de DVDer indeholder. Som udgangspunkt ved jeg det godt, for alle overskrifter var noteret på videobåndene. Det kan kun blive et dejligt gensyn.

De sidste par dage har jeg været til utroligt mange fester. Det har været alt, lige fra vi hentede Camilla for godt 30 år siden til et par børnedyppelser, som min far altid kaldte disse dåbshandlinger. Fastelavnsfester i A&S. Runde fødselsdage. Vort kobberbryllup og ikke mindst en masse dagligdags hændelser fra ungerne var ganske små, hvor vi har leget, og læst historier. Der er arbejdet seriøst på projekter, og der er fjollet. Vi har kælket, skovlet sne, skudt med snebolde og bygget snemænd. Jeg har været på mange familieudflugter med mor, far og alle mine søskende samt deres børn. Vi har været på ferier i Ungarn, Tyskland og på Fyn. Jeg har været samen med gode venner. Jeg har lyttet til mange gode taler. Jeg har set rigtigt mange mennesker, som slet ikke er her mere. Jeg har grint, men også siddet med blanke øjne. Det har været en dejlig rejse fyldt med nostalgi. Og jeg er slet ikke færdig med at se alle de gamle optagelser julegaven endnu.

Selvom jeg nyder at se det hele, så kan jeg ikke holde ud at sidde i de bløde stole så lang tid ad gangen. ~~Man~~ jeg får ondt både det ene og det andet sted, så der skal ske noget andet ind imellem. Al den gode sky juleflæsket er kogt i, er der blevet en ordentlig portion hjemmelavet sky af.

Lige op til juleaften var der tilbud på piskefløde til 4,- kr. for en halv liter, så jeg købte selvfølgelig rigeligt, med det henblik at lave hjemmelavet is. Fyldet i isen kan man variere alt efter smag og varelager. Jeg havde en rest marcipan, jeg gerne ville have udryddet. Den blev skåret i små stykker og tilsat flødemassen sammen med hakket chokolade. Æggene er fra søsters fritgående høns, så nu har jeg en pæn portion is i fryseren til næsten ingen penge. De sidste kvæder skulle også reddes, så alt hvad den store gryde kunne rumme blev kogt til kvædesaft, fordi det var det nemmeste, og det smager også godt, synes vi. Faktisk havde jeg i går også taget gær ud af køleskabet, men det blev lagt på plads igen. Jeg ville hellere gå en tur. Allan gad ikke gå med, men jeg ville afsted.

Det var tørvejr og lunt i vejret, så jeg behøvede hverken skisæt, regntøj eller gummistøvler. Under min tur åbnede himlens sluser sig mere og mere. Mine tynde træningsbukser sugede vandet til sig og kilede sig til det bare skind. Vind og vand bed i både øjne, næse og kinder. Turen blev knap så lang, som jeg havde forestillet mig. Jeg lignede en druknet mus da jeg nåede hjem. Jeg fik tøjet af. Noget blev vredet, andet bare hængt til tørre. Håret blev tørret og brillerne pudset og jeg kom i noget tørt tøj og fik mig en tår kaffe.

Jeg har haft intentioner om at lave kvædegløgg, men ved ikke helt hvordan det skal gribes an. Jeg har spurgt Google, men ikke fået noget svar. I skrivende stund dufter der af jul i hele køkkenet. Jeg er i gang med at eksperimentere. Der skal laves plads til en gåtur igen i dag. Der ser også ud til at det igen er blevet tørvejr, ellers må regntøjet på.

Jeg laver selv æblegløgg af ufiltreret most og man kan købe kirsebærgløgg og sikkert også meget andet, så må det også være muligt at lave kvædegløgg. Når man ikke kan finde nogen opskrifter, må man jo forsøge sig frem selv. Der var stadig meget saft tilbage efter jeg hurtigt havde ladet kvædesaften løbe gennem saftposen. Halvdelen af pulpen blev sat over atter en gang med 1½ liter vand. Der var nemlig stadig masser af saft tilbage i frugterne, som slet ikke var kogt helt ud endnu.

Hvad tilsætter man mon så… Der blev kigget lidt i skuffer og skabe, som indeholdt hel kanel, muskatnødder, nelliker, ingefær og en hel citron. Citronsaft blev tilsat, så røg skrællen også i, efter at være skåret i mindre stykker. De hele krydderier fik en omgang med kødhammeren inden de kom i gryden sammen med nelliker, ingefær og vanillie, som jeg kun havde i pulverform. Op i en tepose med dem, for ikke at få alt det grums i saften. Så stod det ellers bare og småsnurrede 1-2 timer. Undervejs smagte jeg lidt på det, og tilsatte endnu flere krydderier. Til sidst blev det hældt igennem saftposen. Saften eller ekstraten som det vist skal kaldes, for det var meget krydret, blev kogt op med rørsukker og saft fra et par appelsiner. Nu begyndte det at ~~ligene~~ smage af noget. Det kunne godt tåle et pift af et eller andet, måske most... appelsinsaft... hvidvin… Næh, jeg havde en halv flaske portvin stående, så det røg i. Jeg siger jer det smagte godt. Desværre har jeg ikke mål og mængde på noget som helst, så det store spørgsmål er altså, om jeg kan gentage succesen næste år, med de notater jeg har gjort mig her. Mon ikke man kan opbevare gløggekstrat, ligesom man kan saft? Det bliver tidligst afprøvet næste sæson, for nu har jeg kun 6 kvæder tilbage. Der var ikke plads til dem i gryden, og gløgg hører vel også kun julen til!

Lige før jul, så jeg at mine krokus og påskeliljer var tittet op ad jorden. Nøjagtig som sidste år og forrige århvor det allerede var den 17. december, er foråret godt på vej. Det er lige før de første små gule etrantis springer ud.

Herinde er der også blevet forår. De grene jeg hentede ind 16. - 17. nov. trives stadig.

Både syrenen og forsytiaen har taget de første udspring. Faktisk er der stadig liv i alle grenene. Det synes jeg er utroligt, men duftende syrener skal jeg nok ikke regne med kommer. Jeg må vist nøjes med de grønne blade.
Dagen i dag går med forberedelser til i morgen. Som det er blevet tradition, skal vi ud at gå en nytårstur sammen med Camilla. Hun smører sandwich til alle 20 deltagere jeg har lovet at medbringe kaffe og noget andet spiseligt, så der er gang i bageriet.

Jeg skal også finde på lidt aftensmad til os selv og mor, men i år skal jeg ikke agere Diner Transportable, så det bliver ikke så hektisk. Det betyder også at jeg i skrivende stund ikke har den fjerneste ide om, hvad vi skal have at spise. Jeg må kigge i fryseren og se om jeg kan finde noget, der er interessant nok, ellers har de da åbent i butikkerne, og så kan jeg sende Allan, mens jeg selv vil pille noget julepynt ned.
Godt nytår

Vi sluttede årets sidste dag med en vandretur på Feddet sammen med Camilla og S… og mange af deres hundevenner. Vejret var helt fantastisk.

Da vi i samlet flok havde gået vores tur i det dejlige vejr. Spist sandwich, drukket kaffe og spist kage, kørte de fleste hjem, men nogle få af os blev tilbage og gik ned til stranden igen, så hundene kunne lege lidt to og to.

Vi nåede hjem til eftermiddagskaffen. Allan fik pillet postkassen ned, kørt skraldespande osv. i sikkerhed. Mor ankom, igen selvkørende efter sin baypass, og med tilbud om at medbringe en forret. Det sagde jeg ja tak til. Det blev højt belagt gravad laks med røræg. Hovedretten var fyldt mørbrad, med krydderost og peberfrugter. Bagt kartoffelmos med ramsløgpesto, og selvfølgelig grønsager. Hindbærdesserten nåede jeg ikke at få billeder af, den blev spist inden jeg fik tænkt så langt.

Aftenen forsvandt som dug for solen. Efter at have taget afsked med det gamle år, og budt det nye år velkommen, gik vi ud for at se på det festfyrværkeriet himlen altid byder på her.

Vi stod som de sidste mange år, og nød alle de andres fyrværkeri, mens vi prøvede at forevige lidt af det på billeder.
Efter en times tid, var det dejligt at komme ind i varmen, og så var det vist også ved at være sengetid. Da jeg vågnede, kunne jeg se ud ad soveværelsesvinduet, at himlen var rød, så i tøjet og afsted. Udvendigt så vores vindue ud som nedenfor, men jeg fortsatte ned til vandet.

Hvis man skal tro denne side, så bliver vejret Sankt Hans dag, som i dag, og med den himmel vi havde her, bliver vejret dårligt det meste af året, men husker man at feje gulvet godt inde, bliver det et dejligt solrigtår. Jeg håber der er nogen derude, der har fejet godt og grundigt for jeg har ikke selv lyst til at svinge kosten i dag. Man kunne jo komme galt afsted på sådan en Tycho Brahes dag.

Det skulle være så godt, men så rendte vi ind i et problem. Vi havde målt op. Begge to endda, så vi havde helt styr på hvor meget længde og bredde der var plads til, da vi mellem jul og nytår stod i butikken for at købe ny fryser. En der passede nogenlunde på målene, var bare ikke muligt. Enten kunne vi få en der var alt for lille til vores behov, eller også kunne vi få en, hvor vi skulle flytte ydermuren for at få plads til den. Kummefrysere er stort set en udgået vare fik vi at vide, fordi folk ikke vil have dem. Jeg har aldrig ville eje en skabsfryser. Dem har jeg haft alt for meget ‘ballade’ med de steder jeg arbejdede som servetrice. Men jeg havde atlså intet valg.

Efter megen snak, og vished om at det kunne stå på det udvalgte sted, både i højden men også for både det ene og det andet vindue, bestilte vi et stort Liebherr. Da vi kom hjem, kunne Allan godt se, at det alligevel ikke kunne stå, hvor vi havde regnet med det skulle. Jeg havde mest lyst til at ringe og annullere handlen, men en fryser var nødvendig, så det duede altså ikke. Vi har brugt timer på at rive køkken ned, lave gang og værelse om. Heldigvis kun ved opmåling, snak og i tankerne. Vi fandt den eneste, bedste og billigste løsning uden at vi behøver at skulle bygge til eller flytte et andet sted hen.
Løsningen består i at flytte to skabe, som vi også må undvære i fremtiden. Umiddelbart en rimelig let sag, hvis altså ikke det var fordi disse skabe danner væg til et andet rum. For ikke at skulle lave både væg, loft og gulv om i to rum, skal skabsrammen blive stående og det nye fryseskab skal ind i dette hul. Skabene står på sokkel og bærer altså hele skabsvæggen, og soklen skal fjernes, for at fryseskabet kan komme ind i højen. Det betyder altså en mindre ombygning ~~igen~~. Alt det der stod i disse to skabe skal have en ny plads. Vi har bare ikke flere pladser. Allan foreslår hurtigt at vi køber et par skabe mere. Jo, men hvor vil du stille dem. Nå, ja, det kunne han da godt se. Er I klar over hvor meget sådan et dobbeltskab rummer, når den ene halvdel er fyldt med hylder… Foreløbig har jeg nærmest kun fået plads til alt mit ‘hjemmebryg.’

I går gik Allan i gang med at brække skabene ned og bygge op igen. Fryseskabet ankom også i går og venter tålmodigt på at komme på plads. Jeg kigger i skuffer og skabe, for at se hvad vi kan flytte rundt på. Hver gang jeg finder et nyt opbevaringssted, er der andet der skal flyttes. Lidt bliver kasseret, men ikke noget der batter noget. Vi har loft over hele huset, men der fik jeg ryddet op for et par år siden, så der stort set kun er julepynt og legetøj tilbage. Der skal vi ikke have fyldt op igen. Da begge ungerne boede hjemme, var der plads til dem og alle deres ting, og altså også to værelser mindre til os. Vi bliver nød til at sortere og kassere endnu engang. Jeg ved det ikke er nemt, men det er simpelthen en nødvendighed. På gulvet både her og der, står der en masse ting der skal have en plads et eller andet sted. Det må flyttes lidt efter lidt.

Allan har længe gået og sukket efter en tablet og er nu den lykkelige ejer af sådan et væsen. Hver eneste aften sidder han og sukker og jamrer over dette nye legetøj. Det vil ikke som han vil, og han er en mand der absolut ikke mestrer tålmodighedens kunst ret godt. Der kommer masser af lyd og armbevægelser fra hans side, når han sidder med det nye vidunder. Selvom den ikke er som min iPad, og jeg bestemt ikke er nogen erfaren bruger i den slags nørderier, så fik jeg da fjernet et par af de forhindringer han jamrede højlydt over i aftes. Så lykkelig var han, og det er han stadig.

Kvæder på mange måder, samt sjove søgninger.

Kvæde- familie- november- hyggedag

Indlæg der aldrig blev skrevet

Musik- og arbejdsglæde

Det danske æble fra jord til bord

Glimt fra en helt almindelig uge

Bårebuket, kirkegårdsdekoration og arvelige tilbøjeligheder

1. søndag i advent mellem vilde dyr

En fridag

Ekstraudsendelse om stormen Bodil og hendes rasen

Fars minde

Julen banker på og lukkes ind

Julen er hjerternes fest - DIY

Pensionisten har travlt

Hjemmelavet sennep, æblepostej, hundekiks og ænder med fire ben og vinger

Julefreden har overtaget

Dage fyldt med ferier, fester og lidt hverdag

Kvædegløgg, forår i december og nytår

Adjø 2013 og vær hilset 2014

Livet er en stor flytning og hjernegymnastik